Livet i Nakivale
Forestil dig at bo et sted, hvor du kun har $3 dollars til at leve for om dagen. Og hvor du ikke har mulighed for at øge din indtægt, så du kan forsørge dig selv og din familie. At skulle leve for kun $3 om dagen i madrationering, leder uundgåeligt til daglige udfordringer med sult og underernæring. Det er vanskeligt at forestille sig, at skulle leve for så knappe ressourcer, men dette er den barske virkelighed for beboerne i Nakivale flygtningelejren i Uganda.
Etableret for mere end 60 år siden i Isingiro distriktt, huser denne flygtningelejr over 150.000 flygtningen fra mere end 8 lande herunder Congo, Somalia, Rwanda, Etiopien, Sydsudan og Eritrea. Disse mennesker har søgt ly i Nakivale på deres flugt fra fattigdom, klimaforandringer, krig og politisk undertrykkelse. På grund af et enormt store antal af flygtninge, så er livet i Nakivale flygtningelejren præget af utallige, daglige udfordringer.
Madrationering – besparelser, fattigdom og hungersnød
The World Food Programme (WFP) har i årevis leveret mad til de mange indbyggere. Uheldigvis, så har de stigende udgifter til mad ført til en reduktion i madrationeringen til hver enkelt flygtning. Siden 2018 har WFP tildelt 13,000 UGX pr måned pr flygtning, svarende til $3 om måneden – svarende til kr. 20! Dette har resulteret i enorm mangel på mad, hvilket har ledt til hungersnød, fejlernæring og en stigning i mængden af børnearbejde, hvilket medfører mindre skolegang for børn, og dermed et lavere uddannelsesnivaeu.
Sammenholdt med de globale uroligheder, og stigninger i fødevarerpriser, så er situationen uholdbar. De stigende priser på det globale marked har en direkte effekt på hungersnøden i Nakivale, og der er varslet yderligere besparelser i fremtiden.
Det er derfor strengt nødvendigt, at finde løsninger der gør fødevarer situationen i Nakivale mere bæredygtig. I skrivende stund er der samtidig meget høj arbejdsløshed, og ca. 44% af de unge flygtninge i Uganda er arbejdsløse, og har ingen mulighed for uddannelse eller for at skaffe sig erfaringer. Der er desuden mangel på udviklingsmuligheder på arbejdsmarkedet, og et mangelfuldt og dyrt uddannelsessystem gør kun udfordringerne større.
Paulinho Muzaliwa, grundlægger af Unidos Project, lægger vægt på det stigende problem og udtaler “der skæres hele tiden i nødhjælpen, og den mest bekymrende faktor er, at donorer er begyndt at miste interessen for den langsigtede strategi for overlevelse i flygtningelejren”. Paulinho har et mål om at finde bæredygtige og langsigtede løsninger til at sikre bedre ernæring for alle uden at være afhængig af nødhjælp fra udlandet. Paulinho understreger vigtigheden af at tænke uden for boksen og at skaffe nye færdigheder for at overkomme den nuværende fødevarekrise.
Unidos Project lægger derfor store kræfter i træning indenfor permakultur, med fokus på at dyrke jord og afgrøder på en bæredygtig måde, for at skaffe bedre ernæring for flytgningen i Nakivale. Målet er at omdanne flygtningelejren til en selvforsynende landsby, hvor alle flygtninge har adgang til rent vand, sund mad og bedre uddannelsesmuligheder.
Hvad er træning i permakultur?
Permakultur defineres som udviklingen af et landbrugssystem ved brug af lokale og vedvarende ressourcer. Dette træningsprogram henter inspiration fra naturen for at skabe synergiske landbrugssystemer baseret på afgrødediversitet, robusthed og bæredygtighed.
Entusiastiske mennesker i flygtningelejren deltager i kurset, som typisk varer 3-4 uger. Dette inkluderer 2 ugers teori, og 1-2 ugers intensiv, praktisk træning. Dagen starter med fælles morgenmad, og i løbet af dagen er der gruppeaktiviteter, som også skaber et bedre sammenhold mellem deltagerne.
Når kurset slutter modtager deltagerene et toolkit til en værdi af $15, som indeholder vandkander, en hakke og en æske med frø.
Hvem deltager?
Indtil nu har mænd været mest aktive i træningsgrupperne, men der er fokus på, at få flere kvinder involveret. Målet er, at inkludere alle der har interesse, uanset køn. Samarbejdsindsatser kan styrke indbyggerne til at tage ansvar for uddannelse og trivsel for kommende generationer, fremme selvforsyning og reducere underernæring og børnearbejde.
Permakulturtræningen inkluderer dyrkningen af afgrøder såsom majs, bønner, salat, spinat og kål.
Hvorfor permakultur?
Over 1700 deltagere har gennemført træningen siden sidste år, hvilket har betydet en livsændrende udvikling for mange. Udover viden og færdigheder indenfor dyrkning af jorden, så har projektet også haft en direkte inflydelse på personlig udvikling og det lokale sammenhold. De der har gennemført projektet, kan efterfølgende deltage i at give deres viden og erfaring videre til andre i forbindelse med Unidos projektet.
Træningen er nødvendig for at udbrede viden om naturlige måder at dyrke afgrøder, og at bruge lokale ressourcer for fødevarer og bæredygtighed. Der er brug for flere mennesker og mere viden for at omdanne Nakvale til en bæredygtig og selvforsynende flytningelejr.
Tidligere har man forsøgt at dyrke afgrøder ved hjælp af kemisk gødning og ukrudtsbekæmpelse, men det har ikke givet langsigtede resultateter. Manglen på vand og den tørre, udpinte jord gør, at det er nødvendigt at have fokus på regenerereing af jordens kvalitet. Permakultur har fokus på forbedring af jordens kvalitet, hvilket giver en bedre langsigtet løsning for at gøre flygningelejren mere selvforsynende. Flygtningene oplever desuden glæden ved at dyrke sine egne afgrøder.
Resultater:
Permakulturens grundsten er de tre etikker: Omsorg for jorden, omsorg for mennesker og fair fordeling af ressourcerne. Permakultur bygger på et sæt af praktiske og principelle værktøjer og værdier til at vende tilbage til en naturvenlig, kredsløbsbaseret og balanceret brug af jord, natur, samvær, fællesskaber og forståelse af det enkelte individ.
Paulinho Muzaliwa håber og tror på en fremtid, hvor familierne arbejder sammen og forandrer Nakivale til en selvforsynende landsby.
Et blik på fremtiden:
Klimakrisen betyder daglige udfordringer, og Unidos projektet ønsker at iværksætte tiltag for at mindske skaderne fra klimaforandringerne. Ved at opfordre indbyggerne til at deltage i permakultur-træningen, så bliver flere flygtninge aktive i processen med at dyrke deres egen mad.
For Paulinho Muzaliwa, giver det en enestående mulighed for de mange nationaliteter, at møde på tværs af kulturer, med det ene formål at dyrke afgrøder og forbedre fødevare situationen i flygtningelejren. Målet er en mere bæredygtig fremtid og en mere uafhængig fødevareforsyning. Muzaliwa lægger vægt på behovet for en ny tankegang for at overvinde udfordringer og omskrive Nakivales historie som et modstandsdygtigt og kreativt fællesskab.
