Engaged Communities - Et Erasmus+ Projekt

Engaged Communities: Fra Solidaritet til Inklusion, Integration and Social Innovation

Et Erasmus+ KA210-ADU Projekt ledet af ETHOS and Pervolarides Thessalonikis

Hos ETHOS tror vi på, at forandring begynder nedefra – i de daglige handlinger, hvor mennesker samles for at drage omsorg, skabe og forme de fællesskaber, de lever i.
Vores seneste Erasmus+-projekt, “Engaged Communities: From Solidarity to Inclusion, Integration and Social Innovation,” udsprang af denne overbevisning og udviklede sig til et stærkt eksempel på, hvad der sker, når lokal viden, fællesskabsånd og internationalt samarbejde mødes.

Dette toårige projekt blev udviklet i tæt samarbejde med Pervolarides Thessalonikis, en græsk solidaritetsgruppe, der arbejder med flygtninge, migranter og mennesker ramt af fattigdom og arbejdsløshed.
Sammen satte vi os for at udveksle viden, opbygge kapacitet og undersøge bæredygtige, lokalt forankrede løsninger på de udfordringer, vores samfund står overfor i dag – fra boligmangel og madspild til social eksklusion og manglende deltagelse i det demokratiske liv.

Hvorfor dette projekt

Rundt om i Europa reagerer lokalsamfund på akutte og indbyrdes forbundne udfordringer: stigende leveomkostninger, voksende ulighed, fordrivelse og migration, miljøforringelse og svækket tillid til offentlige institutioner.
Både i Danmark og Grækenland har vi set, hvordan lokale initiativer er trådt til for at udfylde hullerne – ved at tilbyde husly, mad, omsorg, uddannelse og en følelse af fællesskab dér, hvor de formelle systemer ikke slår til.

Men mange af disse initiativer arbejder i isolation, uden tid, redskaber eller ressourcer til at reflektere over deres arbejde, lære af andre eller udvide deres indsats. Det er her, at Engaged Communities kommer ind i billdet

Hvad vi gjorde

I løbet af projektet co-designede og gennemførte vi et omfattende program med studiebesøg, træningsaktiviteter, undervisningsworkshops,og job shadowing – alt sammen forankret i virkelige fællesskabspraksisser og tilpasset behovene hos voksne lærende fra vores lokale netværk.

Vi afholdt tre studiebesøg i Danmark med deltagere fra Thessaloniki, Grækenland. Her lærte de f.eks. om den danske model om Andelsboligforeninger og besøgte øko-bofællesskaber, to madspildsforeninger såsom De Gule Hjælpere og Stop Spild Af Mad, og spændende lokale initiativer såsom Bronx og GenBronx’en.

Hvert besøg var mere end en rundtur – det var en fælles oplevelse.
Deltagerne mødtes med medlemmer af lokalsamfundene, lavede mad sammen, udvekslede historier og deltog i refleksive samtaler om, hvordan disse modeller kunne tilpasses hjemme i Grækenland.
Især den danske model for bofællesskab vækkede stor interesse og refleksion, særligt i forhold til dens potentiale for at inspirere nye boliginitiativer i Grækenland.

Parallelt afholdt vi uddannelsesarrangementer, hvor vi delte værktøjer til projektplanlægning, fundraising, deltagelsesbaseret ledelse og selvorganisering.
Vi var også værter for to job shadowing-forløb i Danmark, hvor deltagerne fik praktisk erfaring med græsrodsprojekter og fællesskabsbaserede initiativer.

Hvad vi lærte:

En af de vigtigste erfaringer fra dette projekt var, at fællesskabsviden ikke er “one-size-fits-all”. men viden er altid værd at dele.
Selvom konteksterne i Danmark og Grækenland er meget forskellige, er de værdier, der driver fællesskabsarbejdet, bemærkelsesværdigt ens: solidaritet, omsorg, tillid og ønsket om at skabe et bedre liv for alle.

Via dette projekt opdagede vi:

Hvordan bofællesskabsmodeller kan understøtte langsigtet inklusion og generationsfællesskaber
Hvordan madspild kan omdannes til en ressource for at styrke fællesskabers modstandskraft.
Hvordan små, selvorganiserede grupper kan påvirke større samfundsforandringer – når de er forbundet, selvsikre og godt støttet.

Vi lærte også noget om vores egne begrænsninger.
Midtvejs i projektet gennemgik Pervolarides en betydelig intern forandring. Flere medlemmer forlod organisationen, og en ny gruppe af aktive unge dukkede op for at videreføre projektets ånd. Selvom dette skabte udfordringer for kommunikationen og planlægningen, understregede det også vigtigheden af tilpasningsevne, omhu i opbygningen af partnerskaber og støtte til nye ledelseskræfter i vores netværk.

Hvem var involveret

Dette projekt samlede voksne lærende, fællesskabsaktivister, undervisere, frivillige og græsrodsorganisatorer. — mange med egne erfaringer med eksklusion, migration og sociale udfordringer.
Deres stemmer, viden og håb var centrale for projektets succes. Vi nød også godt af gæstfriheden fra værter i lokalsamfundene, beboere i bofællesskaber, madaktivister og medlemmer af økosamfund, som generøst åbnede deres hjem og delte deres tid og indsigt.

I alt deltog 14 personer direkte i de tre studiebesøg, og mange flere deltog i lokale workshops, præsentationer og opfølgningsmøder i Thessaloniki og Danmark.

Hvorfor er det vigtigt

I sin kerne handler Engaged Communities om helt almindelige mennesker, der gør ekstraordinære ting. – ved at organisere sig omkring det, der betyder mest i deres liv, og finde styrke i hinanden.
Det handler om at erkende, at løsningerne på tidens største udfordringer ikke kommer ovenfra, men nedefra – fra køkkenerne, haverne, mødelokalerne og fællesskabsrummene, hvor mennesker samles, lærer sammen og handler sammen.

Dette projekt mindede os om, at solidaritet ikke kun er en værdi – det er en praksis.
Og med de rette redskaber, rum og støtte kan den vokse til noget, der virkelig forandrer.