Om os

by Ethos

ETHOS er en forening med et velgørende formål. Vi er skabt af en gruppe mennesker som aktivt ønsker at involvere os i arbejdet med at skabe positive forandringer i forskellige dele af verden.

Vi er en interkulturel gruppe, åben for alle der ønsker at bidrage aktivt til en positiv social udvikling, baseret på åbenhed, ærlighed, frihed og fred. Vi tror på, at når vi mennesker samler os, med vores forskellige baggrunde, færdigheder og ressourcer, så kan vi sammen bidrage til en positiv, bæredygtig udvikling i fællesskab.

Vi brænder for at støtte sårbare, udsatte og marginaliserede mennesker, og at hjælpe folk med at overvinde sociale barrierer og skabe positive forandringer i samfundet og livet. Vi ønsker at bidrage til en verden med reduceret fattigdom og ulighed, gennem uddannelse og empowerment, samt øget solidaritet i sociale relationer.

Vores mål er en fredfyldt verden, hvor alle børn kan vokse op i frihed og udleve deres fulde potentiale.

Lige rettigheder og lige muligheder for alle

ETHOS blev registreret som forening med et velgørende formål i 2010. Vi er åben for alle, der ønsker medlemsskab, og vores bestyrelse vælges på demokratisk vis i forbindelse med afholdelse af den årlige generalforsamling. Vi arbejder som non-profit og er afhængige af støtte fra medlemmer, donorer, støtter og andre foreninger.