Projekter

Spirende fællesskaber: Empowerment til socialt engagement, selvorganisering og udvikling af lokale løsninger.

Dette projekt er et fælles projekt på trværs af 6 eurpæiske lande: IWOLE (Tyskland), Im Wandel (Tyskland), Ethos (Danmark), Communitism (Grækenland), GKP (Serbien), Italia che Cambia (Italien), Open Cultural Center (Spanien) og Ethos Thessaloniki (Grækenland)

Projektet handler om, hvordan man kan motivere borgere til at engagere sig i sociale fællesskaber, og deltage i diverse sociale, politiske, økonomiske og miljømæssige initiativerT, og hvordan man kan bidrage til empowerment på græsrodsniveau for at skabe bæredygtige, lokale løsninger. Vi vil gerne fremhæve vigtigheden af lokale initiativer og samarbejder, så vi i fælleskab kan lære af hinandens erfaringer og ekspertise. Vi ønsker at fremhæve sociale modeller for selvorganisering og innovative løsninger på diverse udfordringer, som kan opstå i sociale sammenhænge. Vi ønsker at fremhæve den store forskel som civilsamfundet og lokale initiativer kan gøre for den overordnede udvikling af vores samfund.

Empowerment sker når mennesket udviser handleevne, tager kontrol og ejerskab over de beslutninger der påvirker hverdagen og levevilkårerne. Projektet “Empowerment til de græske lokalsamfund” handler om at bidrage med viden om bæredygtige løsninger til fællesskab indenfor bolig og fællesområder.

Grækenland er netop nu igang med at tage de første skridt til at etablere alternative boformer og fællesskaber baseret på den kollektive tankegang. Grækenland har en lang tradition for den private ejendomsret og familiefællesskaber, men i det moderne samfund er der brug for, at mennesker rykker tættere sammen på tværs af relationer. Projektet introducerer græske foreninger og lokale initiativer til et bredt spektrum af successrige eksempler på fællesskabsbaserede initiativer og co-housing projekter, for at udvide kendskabet til den kollektive tankegang, samt den kollektive strategiske tilgang til udviklingen af lokalsamfundet.

De græske lokalsamfund vil få inspiration og redskaber til udvikling, som kan gøre implementeringen af fællesskabsbaserede livsformer en realitet. Dette gøres ved hjælp af en række informerende events, vidensdeling og workshops.

Deltagerne vil udforske forskellige modeller indenfor alternative boformer, og vil besøge andre allerede eksisterende boligprojekter, som kan fungere som inspiration og rollemodeller. Deltagerne vil deltage i kurser indenfor administration, regnskab, fundraising, jura og andre vigtige områder, som vil gøre dem i stand til at udvikle deres egne strategier og projekter.

Projektet støttes af følgende organisationer; the Greek Network for the Right to Shelter and Housing, Ethos, Communitism og Inwole.

Geoplivning og genopbygning af det lokale fællesskab i små lokalsamfund. Et projekt i samarbejde mellem Pervolarides og Ethos i Thessaloniki i det nordlige Grækenland.

Projektet tager udgangspunkt i mad og alt hvad der relaterer hertil, ligefra indsamling af frø, dyrkning, høst, forarbejdning, til indsamling og udnyttelse af madspild, til madlavning og genoplivning af folkekøkkenet. Der er blevet etableret grønne områder, urbane haveprojekter og nogle af de betonfyldte offentlige områder er blevet erstattet af grønne haver, hvor folk kan samles og dyrke deres afgrøder.

Der er blevet etableret et folkekøkken, som danner basis for den voksende fællesskabsfølelse, social inklusion samt basal ernæring for udsatte mennesker der lever på gaden. Hver uge laves der mad og uddeles måltider til hjemløse og andre folk i nød. Både lokale beboere samt flygtninge mødes med naboerne, for at lave mad sammen og inspirere hinanden med madlavning fra forskellige kulturer. Den fælles motivation er kærligheden til mad samt ønsket om at hjælpe mennesker der har det svært.

Der indsamles mad fra supermarkeder, mad der er tæt på at udløbe eller produkter, hvor indpakningen er skadet, så produktet ikke kan sælges. Vi modtager også tørvarer, der ikke fejler noget efter udløb. Vi udnytter frisk frugt og grønt, som ikke er blevet solgt. Vi ønsker at udnytte hver enkelt produkt, så vi kan undgå alle former for madspild. Der er blevet etableret en “social forsyningskæde”, hvor disse produkter hver uge indsamles, ud- og ompakkes, forarbejdes og tilberedes. Der laves varme måltider som udeles til hjemløse og socialt udsatte.

Der er blevet etableret fælles olivensamling hvert år i november, og et honning projekt er ved at blive etableret. Der er etableret havefællesskaber, og skabt mindre grupper, der lærer om bæredygtig dyrkning af afgrøder, samt opbevaring og bæredygtig forarbejdning af råvarer. Vi afholder workshops og events omkring de forskellige aspekter af dyrkning af råvarer, og inspirerer hinanden til at skabe urbane haveprojekter og grønne områder midt i storbyen og omegnen.

Igennem vores fælles aktiviteter bliver folk støttet i at blive mere selvforsynende og overvinde social diskrimination og isolation. Samtidig bidrager projektet til inklusion og nytænkning i lokalsamfundet, da der indrages både lokale samt flygtninge, hvilket bringer folk tættere sammen omkring de aktiviteter, som er nødvendige for os alle for at få hverdagen til at hænge sammen. Fællesskabet styrkes, der opstår innovative tanker og idéer, som udføres i samarbejde på tværs af forskellige kulturer og samfundslag.

Vores aktiviteter omhandler ikke kun det miljømæssige aspekt, samt det lokale nærmiljø men handler også om menneskelige relationer og social velgørenhed og medmenneskelighed. Vi skaber små demokratiske væresteder, hvor folk kan rykke tættere sammen uden de klassiske hierakier og begrænsninger. Hvor folk fra forskellige samfundlag kan møde hinanden i øjenhøjde og i rykke sammen om en fælles sag nemlig at hjælpe folk i nød samt vores planet. Vi genererer lighed og social mobilitet velgørende, innovative løsninger til lokalsamfundet samt øget fællesskabsfølelse mellem naboer med forskellige socio-økonomiske baggrunde.

Vores aktiviteter og resultater indtil videre

Hver fredag samles en gruppe af lokale beboere samt flygtninge, og laver mad til i alt 100 hjemløse. I 2018 blev der samlet lavet omkring 4000 varme måltider, og i 2019 forventer vi at uddele 1000 mere. Hver gang er der omkring 10 frivillige involveret i processen. Målet for 2020 er at uddele 6000 varme måltider samt 2000 madpakker. Vi ønsker at øge folkekøkkenets aktiviteter til madlavning 2 gange om ugen baseret på 20 frivillige.

Vi er afhængige af donationer fra butikker, supermarkeder og frivillige til at organisere og afhente madspildsvarer. I 2018 har vi vurderet, at vi har modtaget i omegnen af 10 tons mad som ellers ville være gået til spilde. Vi håber at kunne udvide disse madspildsrelaterede aktiviteter i fremtiden, så vi kan bidrage endnu mere til at undgå madspild.

Siden 2018, har vi faciliteret forskellige events for at indsamle skrald i et nærliggende skovområde. Vi har også organiseret 10 fælles-arrangementer, hvor lokale og flygtninge har mødtes og lavet mad sammen og spist sammen. In 2019, har vi afholdt 10 workshops for lokale borgere og vi ønsker at afholde endnu flere fremover, for at få flere og flere til at deltage i fællesskabsorienterede arrangementer i deres nærmiljø. I 2020 planlægger vi at afholde 15 workshops indenfor biavl, urbane haver, konservering og opbevaring af fødevarer mm.

Vi har også påbegyndt indsamling af børnetøj og udstyr til børn af udsatte familier, og familier der lever i flygtningelejre i Grækenland. Vi ønsker at fortsætte med at hjælpe mennesker i nød, og tilpasse os de konstant ændrede behov vi oplever i samfundet. For 2020 we would like to support at least 5 new community initiatives to grow into major public campaigns and to become collective actions based on the needs of the community – that is, any requests on needs that derive from the community will be evaluated and supported in relation to community engagement and mobilization.

– Vores gruppe er stødt voksende og vi oplever stigende interesse i lokalsamfundet. – Vi er også en del af URBACT, som er ledet af Thessalononiki kommune og støttet af EU-midler. Vi har optrådt i forskellige medier, bl.a. i 2 dokumentarfilm for “Antidrastirio” i ET3 national TV, diverse trykte artikler i “ΑΠΕ-ΜΠΕ”, “Makedonia‘’ and “Parallaxi” ligesom vi er blevet interviewet af tyske JungeWelt og “Neos Kosmos’’ avisen i Melbourne.

. .

Peer to Peer vidensdeling om migration, fællesområder, bofællesskaber og ret til din by.

To udvekslingsbesøg for aktive medlemmer involveret i projekter i Grækenland og Tyskland, med det formål at udvikle samarbejder, udveksle viden og erfaringer og etablere og udvikle sociale boligprojekter i Grækenland.

Det første besøg blev afholdt i Grækenland i maj 2019, og det andet møde blev afholdt i august 2019.

Den fulde report kan læses her:

Poverty Alleviation and Women’s Empowerment through Microenterprises – An Initiative in Western Orissa –

Staten Orissa i det østlige Indien, er et af de fattigste områder i Indien. Befolkningen lider under høj dødelighed forårsaget af fejlernæring, malaria og andre fattigdomsrelaterede sundhedsproblematikker. Området er karakteriseret af høj spædbarns- og fødselsdødelighed (100 og 115 per 1000) Analfabetisme er også en væsentlig udfordring, ligesom 61% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.

Befolkningen ernærer sig primært via landbrug og små handelsaktiviteter, men der er ringe muligheder for at finde arbejde, og arbejdsløsheden er høj. De få jobmuligheder der er, er særdeles underbetalt. Migrationen til de større byer er derfor massiv for både mænd og kvinder. På grund af den høje migration til storbyerne, efterlades de tilbageværende med store sociale og økonomiske udfordringer. Befolkningen lider under dårlige arbejdsforhold, lave lønninger, mangel på lærere og undervisningsmateriale, udnyttelse af børn og svagelige, vold og andre former for diskrimination.

Ethos har arbejdet sammen med vores lokale samarbejdspartner, Parinaama, siden 2010. Vi har medvirket til at etablere et sy-projekt i Sonepur, som nu beskæftiger et stigende antal kvinder, og tilbyder træning og uddannelse til mindst 25 forskellige kvinder i hvert kvartal. Vi har også bidraget med støtte til etableringen af et selv-hjælps kooperativ (AAKRITI) og vi hjælper dem med at udvikle kapacitet til at administrere deres forsyningskæde og finde en plads på det globale Fair Trade marked. Baseret på successen fra dette projekt, har vi udvidet med endnu et projekt i Raximunda, hvor der nu er 75 kvinder tilknyttet et sy-projekt. Her afholdes også workshops, hvor unge mennesker kan deltage og blive bedre rustet til at udvikle færdigheder, der kan give dem en indtægt.

Udover at forbedre levevilkårerne for de kvinder der aktivt tager del i projektet, så har det også en direkte indflydelse pålokale vævere og tekstilproducenter i området, da de oplever efterspørgsel på deres produkter og kunsthåndværk. Dette betyder, at projektet har en positiv indflydelse på lokaløkonomien, og mange mennesker i området bliver inspireret af den positive fremgang. Lokalbefolkningen bliver derfor inspireret til at blive i området, og arbejde sammen med de nye initiativer. Levevilkårerne bliver derfor langsomt forbedret, både for dem der aktivt deltager i projektet, men også for det omkringliggende lokalsamfund.

Dette projekt kunne ikke lykkedes uden de mange frivillige kræfter der er lagt i, både på lokalt og internationalt niveau. Bygninger blev stillet til rådighed og renoveret af the District Administration of Sonepur and Balangir distrikterne, og symaskiner og udstyr blev doneret af Topworth Foundation for Social Development og Singhdeo Foundation. Projektet blev også støttet fra dansk side af Laurtizen Fonden. Vi er glade og taknemmelige for at have været en del af dette projekt, og været med til at skabe en positiv forandring for befolkningen i det vestlige Orissa.

Protection, psychosocial support and education for unaccompanied refugee children that become adults in Greece

Projekt Rationale
Omkring 10-15% af det årlige samlede antal flygtninge, er uledsagede børn under 18. Der er 3270 uledsagede børn i Grækenland, hvoraf 2321 af dem er på venteliste til at få tag over hovedet (EKKA, januar 2018) De felste ankommer fra Pakistan, Afghanistan og de nordafrikanske lande, og har lav sandsynlighed for at opnå asyl i Europa. Af den grund, samt på grund af tidligere negative erfringer med myndigheder, lever mange af disse børn i frygt og tøver derfor med at søge hjælp fra officielle myndigheder og organisationer. I stedet lever mange af dem på gaden og forsøger at holde sig udenfor søgelyset. Mange af disse børn opdages af politiet og bliver placeret i flygtningelejre, men en stor del af børnene lever fra hånden til munden, på gaden eller i besatte, tomme boliger, hvor der desværre er en tendens til at de bliver udnyttet af kriminelle og bliver involveret i fx. bandemiljøet. Når et barn fylder 18 år, bliver personen ikke længere kategorieseret som et uledsaget barn, og har derfor ikke længere adgang til beskyttelse og den støtte der ellers er tilgængelig for mindreårige. Disse unge bærer ofte på traumatiserende oplevelser, såsom vold, tvangsfjernelse, forfølgelser, hjemløshed, anholdelser, anbringelser og institutionalisering – hvilket gør overgangen fra barn til voksen endnu mere kompliceret. Dette betyder at et endnu større antale af de uledsagede unge pludselig står uden beskyttelse, og derfor er endnu mere udsat for at blive involveret i kriminalitet og hjemløshed.

Når man tager i betragtning, at denne periode i et menneskes liv er en af de mest skelsættende, så er det bekymrende, at et stigende antal unge står uden tag over hovedet, og uden adgang til basale services. De psykologiske konsekvenser heraf er massive. Dette projekt handler derfor om, at skabe et sikkert miljø, et ‘safe space’, hvor disse unge mennesker støttes i deres udvikling og bliver motiveret til at integrere sig, og spille en vigtig rolle i samfundet.

Vores tilgang
Overgangen fra barn til voksen er et kæmpe skridt for ethvert ungt menneske. For et flygtningebarn i et fremmed land, uden familie og bagland, så er det en svær og traumatisk periode. Uledsagede unge der fylder 18 kræver et særligt engangement, mentorordninger og psykosocial støtte for at sikre at deres fysiske, sociale og følelsesmæssige behov bliver opfyldt. Der er et behov for sikrede boliger, fokus på ernæring, adgang til skole, uddannelse og øgede færdigheder, såldes at de på sigt kan skabe sig en bæredygtig hverdag væk fra storbyernes kriminelle løbebane.

Vores tilgang centrerer sig omkring 3 fokusområder; beskyttelse, psykosocial støtte og uddannelse. Et uledsaget barn der fylder 18, bliver garanteret kost og logi i en periode på 6 måneder, hvorefter de støttes til at etablere et selvstændigt liv. For at sikre en hurtig og effektiv integration, bliver hvert ungt menneske i programmet tilknyttet en integrationskonsulent, for at skabe en individuel uddannelsesplan; et skræddersyet road-map, som bliver deres vej til social og økonomisk integration.

Hvert ungt menneske der deltager i projektet, modtager bistand i forbindelse med myndighederne og de sociale institutioner, og får adgang til skoler, sprogskoler, faglige kurser og basale livskvalitetsmæssige færdigheder. Vores mål er at deltagerne bliver ordentligt klædt på til at kunne fortsætte et selvstændigt liv som et ungt, voksent menneske. Deltagerne skal gerne kunne sikre sig en stabil indtægt, så de er i stand til at leje en bolig, og få nogle ordenlige måltider hver dag.

Kernen er baseret på den psykosociale støtte, da det er vigtigt at fokusere på, at disse unge mennesker har været udsat for adskillige, potentielt traumatiserende oplevlser i deres unge år. Der er derfor tilknyttet en række specialuddannede mennesker, som kan arbejde med disse unge mennesker for at overvinde nogle af de negative, psykologiske konsekvenser deres oplevelser har medført. Der er både gruppeaktiviteter og individuelle aktiviteter, som skal sikre at de udvikler de nødvendige færdigheder og får kapacitet til at skabe sig en hverdag i Grækenland, eller et eventuelt andet land de efterfølgende får mulighed for at bosætte sig i.

Projektet er designet til at være let at udvide i urbane sammenhænge, således at der kan skabes flere ‘safe zones’ til at huse uledsagede børn og unge. For at sikre, at vores services tilbydes de unge der har størst behov, så samarbejder vi med de øvrige organisationer som pt. tilbyder services til uledsagede unge i Grækenland, så som Røde Kors, IRC, ARSIS og PRAKSIS. Vores team har tæt samarbejde med UNHCR, ministerier for uddannelse og migration, Thessaloniki kommune og REACT. Vores tilgang og aktiviteter repræsenteres til Urban Coordination møderne i kommunalt regi, og i arbejdsgrupperne på UN/NGO niveau.

Overblik
Til en start råder vi over en lejlighed med 6 soveværelser og fælleslokaler, med en kapacitet til at huse 12 unge.

For at sikre, at vores projekt støtter dem som vil få mest ud af det, har vi følgende kriterier: Hver person:

• skal være imellem 18-21 år, eller fylde 18 indenfor 2-3 måneder.
• skal have opholdstilladelse, eller have intention om at søge i Grækenland.
• skal have kendskab til græsk eller engelsk, eller have intentionen om, at lære.
• skal være villig til at deltage i udarbejdelsen af en individuel plan, samt følge planen.
• må ikke have en kriminel baggrund, eller udvise særlig asocial opførsel
• må ikke have, eller have haft, et misbrug af alkohol, stoffer eller andet

Der vil blive afholdt samtaler og interviews, for at sikre at det unge mennesker som indskrives, forstår projektets formål og aktiviteter, og for at give os en bedre forståelse for deres baggrund og behov. Deltagerne modtager og skal underskrive en kontrakt, som definerer projektets funktion og objektiv, inden indflytning. Opholdet defineres fra start til 6 måneder, men der er mulighed for individuelle tilpasninger. Under opholdet vil alle deltagere have adgang til følgende services:

• Gymnasielle uddannelser og tekniske skoler (EPAL)
• Uddannelsesprogrammer og stipendier
• Sprogskoler og individuel sprogundervisning (græsk, engelsk, tysk)
• Psykoterapi og rådgivning fra uddannede psykologer og psykoterapeuter
• Ledsagelse til sundhedsvæsenet og lægeaftaler
• Juridisk bistand i forbindelse med ansøgninger om asyl og opholdstilladelse
• Adgang til sociale services
• Træning i livsfærdigheder f.eks. madlavning, rengøring, økonomi
• Jobrådgivning og vurdering af jobparathed
• Netværk til arbejdssøgning og jobmuligheder
• Adgang til sport, kulturarrangementer og sociale aktiviteter

Når en deltager er klar, følelsesmæssigt og økonomisk, til at blive udsluset til et liv udenfor vores ‘safe space’, vil vi bidrage med den støtte der er nødvendig for at de kan leje egen bolig, ligesom vi, i begrænset omfang, vil bidrage til den første økonomiske ballast, så de basale nødvendigheder kan komme på plads.

Sammen med de unge mennesker, skaber vi en sikker havn – et hjem og et fællesskab – hvor de altid kan finde støtte og modtage hjælp og vejledning, også efter projektets afslutning.

Støtte til uddannelse og indtægtsskabende aktiviteter

Vi er engageret i et projekt iTamil Nadu i Sydindien, som har som mål, at forbedre adgangen til skole og uddannelse for de fattigste piger i området. Hver dag, er der millioner af indiske børn, der vågner op til en hverdag uden noget at se frem til, udover hårdt arbejde under slavelignende vilkår. Børn helt ned til 5-års alderen bliver afholdt fra at komme i skole, og bliver i stedet tvunget til at arbejde 7 dage om ugen i op til 18 timer om dagen. Efterladt med intet andet end lidt småpenge, smerter og skader, både fysisk og psykisk.

Denne grove udnyttelse af børn skaber en ond cirkel for dalit-familier, som fastholdes i en negativ spiral af slaveri, analfabetisme og fattigdom. Dalit familier betragtes som udskud i det hinduistiske samfund, og især piger betragtes som de laveste af alle – nogle gange endda som værende mindre værd end dyr. Dalit-piger er fuldstændig afskåret fra skolegang og uddannelse, primært fordi det betragtes som spild af penge og tid. Dalit-familier fastholdes i ekstrem fattigdom netop på grund af deres manglende uddannelse, som leder til ringe arbejdsvilkår og høj arbejdsløshed.

Fattigdom og analfabetisme er to meget store udfordringer blandt Dalit familier i Tamil Nadu. Uddannelse betragtes som spild af tid og penge, og de fleste børn vokser op i slumområder, hvor de enten hjælper deres familier lidt i løbet af dagen, eller hænger ud i slumkvaterets gader, hvor de bliver udnyttet eller kommer i uføre. Disse børn lærer aldrig at læse og skrive, og har derfor ikke adgang til viden eller færdigheder. Fattigdommen medfører ofte forskellige sundhedsmæssige problemer. Ifølge indisk lovgivning er der tvungen skolegang for alle børn mellem 6-14 år, og skolegang er gratis.

Desværre er dette sjældent tilfældet for de fleste dalit-børn. På mange skoler er der “skjulte omkostninger” som familierne ikke er i stand til at betale, ligesom de ikke har råd til skoleuniformer, bøger, blyanter, mad, transport etc. Dalitfamilier arbejder traditionelt set indenfor landbruget, men den seneste tids stigende arbejdsløshed har efterladt mange familier med ingen eller meget begrænset indtægt. Det ustabile vejr og klimaforandringerne i det Sydlige Indien har ligeledes haft indflydelse på landbruget, hvilket har øget arbejdsløsheden i området. Dette gør det endnu sværere for befolkningen at sikre sig en indtægt, hvilket gør at skolegang ryger endnu længere ned af prioritetslisten.

Projektet for dalit-piger i Tamil Nadu er baseret på hold af malkekøer. Idéen er støttet af den indiske regering, da det har vist sig, at bidrage økonomisk til nogle af de fattigste familer. Familierne bliver trænet i at holde køer, at passe dyrerne og at handle med mælkeprodukter. Den friske mælk bidrager også positivt til familiernes ernæring. En ko per familie kan være nok til at betale for skolegang til 2-3 børn. Da uddannelse er et af de vigtigste redskaber til at reducere fattigdom, bilver pengene fra køerne øremærket til skolegang. Det er vigtigt at familierne støttes i at sende deres børn i skole, da det er ad denne vej at den negative spiral og fastholdelse i fattigdom kan brydes.